Søg her
karriere i ISS
Mød vores medarbejdere
Vores medarbejdere viser omsorg for de mennesker, de hjælper. Med deres egen alsidige baggrund og passion skaber de fantastiske steder, der leverer og begejstrer.
Mød Anna
Anna brænder for at udvikle andre - men også sig selv
Netop mulighederne for at udvikle sig er ikke kun noget, som Anna fokuser på i sin egen karriere, men også hos alle de talenter, som hun dagligt er i berøring med hos ISS.
”Vi er vildt gode til at udvikle talenter hos ISS. Vi er faktisk lidt af en talentfabrik, hvis jeg selv skal sige det, og har utallige eksempler på kolleger, der er startet som studerende eller Graduate og nu besidder en ledende stilling. Det er jeg virkelig stolt af."
- Anna Skinner Steffensen
- Anna Skinner Steffensen
Det er netop drømmen om at lære nyt og løbende udvikle sig i sit arbejde, der har været afgørende årsag til, at Anna Skinner Steffensen, Talent Manager i ISS Danmark, siden årsskiftet har påtaget sig endnu et stort ansvarsområde indenfor ’People & Culture’ hos os.
Anna har de sidste 2,5 år haft ansvaret for talentudvikling i ISS og har siden også fået ansvaret for vores arbejde med diversitet, inklusion og tilhørsforhold (DIB). Nu kan hun altså skrive endnu et stort ansvarsområde på CV’et – nemlig ’People Engagement’, som rummer nøgleinitiativer, der skal styrke medarbejdernes trivsel og engagement.
Om det nye ansvar siger Anna:
”Jeg synes, det er fantastisk at have fået muligheden for at få så stort ansvar i ISS, hvor der stadig er plads til et familieliv ved siden af med to små piger på henholdsvis 18 mdr. og 3,5 år,” fortæller Anna og fortsætter:
”Det siger jo virkelig noget om ISS som virksomhed. At man på trods af en ung alder og kun med et par år i virksomheden, kan få sådan en fantastisk mulighed med så stort et ansvar.”
Netop mulighederne for at udvikle sig er ikke kun noget, som Anna fokuser på i sin egen karriere, men også hos alle de talenter, som hun dagligt er i berøring med hos ISS.
”Vi er vildt gode til at udvikle talenter hos ISS. Vi er faktisk lidt af en talentfabrik, hvis jeg selv skal sige det, og har utallige eksempler på kolleger, der er startet som studerende eller Graduate og nu besidder en ledende stilling. Det er jeg virkelig stolt af,” siger Anna og fortæller afslutningsvis:
”Min helt store mission er at gøre karrierevejene i ISS endnu tydeligere, så vi kan tiltrække endnu flere nye kolleger og fastholde dem, vi har, fordi vi lykkes med at udvikle og engagere dem”.
Mød susanne
Når service i blodet baner vejen for karrieren
I 1998, som en ung kvinde på blot 20 år, tog Susanne sine første skridt på arbejdsmarkedet som rengøringsassistent hos ISS. Målet var klart: at tjene penge til at opleve verden. Og det gjorde hun.
Gennem årene fløj Susanne verden tynd som rejseguide og senere stewardesse, hvor hun med en passion for førsteklasses service skabte uforglemmelige oplevelser for både gæster og passagerer. Senere arbejdede hun som receptionist på flere af Danmarks velrenommerede hoteller. Gennem hele sin karriere har Susanne sat mennesker og service i centrum. Det var netop denne serviceånd, der førte hende tilbage til sine rødder, da hun, 17 år efter sit første job hos ISS, vendte retur – denne gang som receptionist. Det skulle dog hurtigt vise sig, at hendes rejse blot var i gang med at tage fart igen.
Med et stærkt drive og en evne til at motivere andre, trådte Susanne snart ind i en lederrolle. I dag står hun i spidsen for et team på 20 engagerede medarbejdere hos en af ISS’ store kunder, hvor hun sætter en ære i at skabe en arbejdsplads, hvor både mennesker og service er i højsædet.
Susannes rejse er et levende bevis på, at ledelse ikke nødvendigvis handler om at vælge den lige vej, men snarere om at gribe de muligheder, der opstår, og finde styrke i hver erfaring. Hendes karriere er drevet af en konstant nysgerrighed og en ukuelig vilje til at gøre en forskel – for sine kolleger, for ISS og for kunderne.
Mød jamal
ISS er et sted, hvor jeg kan være mig selv i Danmarks største globale virksomhed
Jamal drømmer om at blive leder – og på sigt kommerciel direktør. Hos ISS oplever han, at drømmen er indenfor rækkevidde, og at vi anerkender hinanden for både store og små succeser.
“ISS er et sted, hvor jeg kan være mig selv i Danmarks største globale virksomhed," - Jamal
Sådan siger 34-årige Jamal, der startede i ISS i 2023. Efter Jamal færdiggjorde sin kandidat på Copenhagen Business School har der været fuld fart på karrieren, som har taget Jamal til forskellige stillinger hos store danske konsulent- og forsikringsselskaber.
Som Business Development Executive i ISS Danmarks kommercielle afdeling er Jamal med til at forme fremtidens arbejdspladser for nogle af Danmarks største virksomheder gennem stærke FM- og serviceløsninger, der gør hverdagen attraktiv for kunder og deres medarbejdere.
Jamal drømmer om at blive leder – og på sigt kommerciel direktør. Hos ISS oplever han, at drømmen er indenfor rækkevidde, og at vi anerkender hinanden for både store og små succeser.
Vi er Danmarks største globale arbejdsplads med flere end 350.000 kolleger på verdensplan. Som mennesker er vi vidt forskellige og bringer hver især forskellige kompetencer, fagligheder og livshistorier til bordet, der gør os stærkere. Sammen skaber vi hver dag gode serviceoplevelser, der gør arbejdsdagen indbydende og attraktiv for vores kunder og deres medarbejdere. Det har vi gjort siden 1901.
I ISS er det ikke kun vores services, vi udvikler. Vi udvikler også mennesker. Gennem et væld af uddannelses- og udviklingsmuligheder hjælper vi dig med at forme din karriere i den retning, du drømmer om - i Danmark eller globalt.
Bliv en del af Danmarks største globale arbejdsplads. Udforsk dine karrieremuligheder hos ISS i dag!
Mød Fadi
ISS er lig med tryghed og livslange venskaber
For 23 år siden ankom Fadi til Danmark, og som de fleste andre, der ankommer til et nyt land, var det vigtigt for Fadi at finde et godt job – med ordnede forhold og løn til tiden – og skabe en tryg base for sig selv og sin familie. For Fadi blev jobbet hos ISS meget mere.
I sin tid hos ISS har Fadi ikke blot opbygget værdifulde færdigheder, der har udviklet ham fagligt og menneskeligt. Han har mødt venner for livet – som fx Naser Dalipovski du også kan møde i filmen her. For Fadi er arbejdspladsen mere end bare et job – det er et fællesskab, hvor han føler sig anerkendt og værdsat. I ISS er han blevet en vigtig del af et stærkt netværk, hvor relationer og gensidig respekt udgør fundamentet. Denne tilknytning har givet ham både tryghed og en følelse af tilhørsforhold, der gør hans hverdag hos ISS til noget særligt.
Fadis historie er én af mange. Hvert år hjælper ISS hundredvis af mennesker fra forskellige lande med at finde deres plads på arbejdsmarkedet og starte et nyt kapitel i Danmark. For mange udlændinge bliver en stilling hos ISS ikke kun en vej ind på arbejdsmarkedet, men også en chance for et bedre liv.
Karriere i ISS
Gør karriere i ISS
Gør karriere i ISS og gør en forskel. ISS-medarbejdere arbejder i lufthavne og banker, på hospitaler og tusindvis af andre steder. De påvirker mange millioner menneskers liv hver dag. Vores medarbejdere skaber en menneskelig atmosfære overalt. De engagerer sig i arbejdet for at skabe fantastiske steder, støtte kunder og lokalsamfund - og beskytte miljøet.