Din kultur, vores mennesker
Vores serviceteam er i daglig kontakt med både gæster, kunder og medarbejdere. Det betyder, at vores medarbejdere er med til at præge den daglige oplevelse af jeres brand og virksomhed. For at sikre, at vores medarbejdere passer ind i jeres kultur, forventningsafstemmer vi grundigt med jer og træner vores medarbejdere til at matche lige netop jeres behov og ønsker.
Uddannet til at yde den bedste service
For ISS er uddannelse og træning en integreret del af ethvert partnerskab. Vi uddanner og træner løbende vores medarbejdere til at løse opgaverne professionelt, effektivt og driftssikkert, således at teamet understøtter jeres forretning. Med ISS, får I således et opdateret og motiveret serviceteam, som kan varetage jeres supportfunktioner.
En optimeret løsning
ISS’ løsningsdesign bygger på grundig planlægning og har til formål at sikre, at servicen leveres på den mest effektive måde og med en ensartet høj kvalitet.
Vores medarbejdere trænes til at kunne varetage forskellige roller og opgaver for at sikre fleksibiliteten i teamet. Vi prioriterer højt at løse jeres opgaver effektivt. Derfor planlægger vi opgaverne således, at én person løser flest mulige opgaver.