”Her er frihed til at gøre tingene på den måde, jeg vurderer, er den smarteste.”
Jeppe Nielsen er sikringstekniker hos ISS. Det har han været siden 2005. Tre dage om ugen arbejder han med automatisk brandalarmering på Københavns Hovedbanegård. De to andre dage er han hos andre af ISS’ kunder, hvor han servicerer tyveri- og brandalarmer.
For Jeppe er ISS en arbejdsplads, hvor han både møder udfordringer og tillid til, at han kan løse dem.
-
Ledelsen har tillid til, at vi ved, hvad vi gør, og at vi ved, hvornår og hvordan det er smartest at gøre. Det kan jeg godt lide, fortæller Jeppe og fortsætter:
-
Hovedbanegården er en fredet bygning, så man kan ikke bare bore huller, som man vil. Og vi kan jo heller ikke bare komme ind i de forskellige butikker med et rullestillads midt under åbningstiden. Så udover det tekniske er der også meget planlægning og overblik i opgaven.