ISS overtager aktiviteterne i Glarmester Henrik Bertelsen A/S
Pr. 1. april overtager ISS Industri- og Skadeservice aktiviteterne i glarmestervirksomheden Henrik Bertelsen A/S.
Pr. 1. april overtager ISS Industri- og Skadeservice aktiviteterne i glarmestervirksomheden Henrik Bertelsen A/S.
Virksomheden, der har 7 fuldtidsansatte medarbejdere, har været i familien Bertelsens ejerskab gennem flere generationer siden 1900 og ejes i dag af Henrik Bertelsen. Den årlige omsætning udgør ca. 5 mio. DKK.
Glarmester Henrik Bertelsen har en stærk position i Nordjylland, hvor nøglebegreber som mobilitet, kvalitet og fleksibilitet kendetegner virksomhedens samarbejde med en lang række private og offentlige kunder.
Henrik Bertelsen fortsætter som leder af virksomheden for bl.a. at sikre en stabil videreførelse af virksomhedens gode kunderelationer.
Overtagelsen af Glarmester Henrik Bertelsen skal være med til at sikre ISS en landsdækkende service – også på bygningsglasområdet. Købet af aktiviteterne passer derfor fint ind i ISS´ skadekoncept, hvor ISS tilbyder kunderne mere komplette og sammensatte serviceydelser – der, udover en øjeblikkelig følgeskadestopning efter fx en brand- eller vandskade, også sikrer en hurtig og effektiv genetablering af både bolig, bygning og produktionsfaciliteter.
En koordineret indsats af mange forskellige services og håndværksmæssige opgaver er med til at give skadelidte et lettere skadebehandlingsforløb. Også forsikringsselskaberne får reduceret deres resurseforbrug til både administration og sagsbehandling.
Vincent Bech
adm.direktør
ISS Industri- og Skadeservice A/S