Niels Brock studerende spiser hos ISS

11-08-2008

Uddannelsesinstitutionen Niels Brock har udliciteret deres kantiner til ISS Catering. Fremover vil de mange medarbejdere og studerende på Niels Brocks fem uddannelsessteder få serveret vitaminer til hjernen med sund mad fra ISS.



København, 11. august 2008
– ISS Catering træder nu ind på markedet for kantineløsninger til uddannelsesinstitutioner med indgåelsen af et nyt sam-arbejde med Niels Brock i København.

”Studerende har brug for sund og ernæringsrigtig kost for at få det optimale ud af deres læring. Derfor har vi sammensat kantinemaden, så den er mål-rettet de studerende på Niels Brock. Det er moderne mad med fokus på sundhed. Det vil sige ernæringsrigtige sandwich og sunde salater, som de kan købe inden for et SU-budget,” forklarer Kim Pedersen, divisionsdirektør i ISS Catering.

”Vi vil have sund mad, der er lavet af friske og rene råvarer, og sortimentet skal være tilpasset vores medarbejdere og elever, som er mennesker lige fra 15 til 70 år. De ønsker faldt i god tråd med det, ISS Catering kan levere, og så var ISS fleksible og kunne træde hurtigt til – faktisk på under en må-ned,” siger John Farre, administrationsleder hos Niels Brock. 

Samarbejdet omfatter alle Niels Brocks kantiner på deres fem uddannelses-steder. ISS er startet i fire af kantinerne i august og åbner den femte kanti-ne, når skolen åbner efter sommerferien i september. 

Niels Brock har som landets største udbyder af handelsuddannelser og -kurser 15.000 elever og ca. 800 medarbejdere.


For yderligere information, kontakt:

Kim Pedersen
Divisionsdirektør
ISS Facility Services A/S
Mobil: 29 48 83 66


Om ISS Facility Services
ISS Facility Services A/S er Danmarks største Facility Services virksomhed. ISS leverer integrerede serviceløsninger med udgangspunkt i kerneområ-derne: Rengøring, Catering, Office Support, Ejendomsdrift og Vagttjeneste. ISS Facility Services A/S er en del af ISS, Danmarks næststørste erhvervs-koncern, der beskæftiger flere end 440.000 mennesker i 50 lande, fordelt på Europa, Asien, Nordamerika, Sydamerika og Australien. Heraf arbejder 11.000 i Danmark.



Site Info