Influenza A kan knække danske virksomheder
Danske virksomheder vil blive voldsomt svækkede, når influenza epidemien rammer, viser en undersøgelse Userneeds har foretaget for ISS.
København, 8. september 2009 – Hver tredje virksomhed i Danmark indrømmer, at de bliver svækkede, når blot 10% af deres medarbejdere lægger sig syge. Og hvis 25-50% af medarbejderne bliver syge på én gang, erken-der hver fjerde virksomhed, at de må lukke.
Det er de dystre udsigter, virksomhederne selv oplyser i en undersøgelse, som ISS har fået foretaget af Userneeds.
”Influenza A er ikke specielt farlig for den enkelte medarbejder, men den kan komme til at koste virksomhederne dyrt. Få virksomheder kan holde til, at måske op til en tredjedel af virksomhedens ansatte lægger sig syge på én gang,” siger ISS’ divisionsdirektør, Ole Breinholt. Han fortsætter, ”Som minimum er det vigtigt, at virksomhederne forbereder sig på, at en sådan situation kan opstå i nær fremtid og på forhånd forsøger at minimere skaderne.”
ISS’ fem råd til danske virksomheder
1) Sørg for at alle ansatte er instrueret i god håndhygiejne
2) Vask hænder ofte og tør dem i engangs-papirhåndklæder
3) Intensivér rengøring af flader, som mange rør ved, og som kan over-føre smitte (fx dørhåndtag, kopimaskiner, computertastaturer etc.)
4) Skab mulighed for hånddesinfektion, som sammenlignet med håndvask er mindre belastende for huden, er effektivt og kan gøres alle steder.
5) Følg Sundhedsstyrelsens vejledninger
For yderligere information kontakt:
Ole Breinholt
Divisionsdirektør
ISS Facility Services A/S
Mobil: 24 62 79 56
Om Userneeds undersøgelse
Userneeds har gennemført en undersøgelse for ISS om, hvordan danske virksomheder forbereder sig på den forventede influenza-pandemi. I undersøgelsen har Userneeds gennemført 500 interviews med danske ledere i Userneeds lederpanel i dagene 14.-17. august 2009.
Spørgsmålene:
1. Hvor mange medarbejdere forventer du vil blive smittet i forbindelse med influenza A-pandemien?
a. Under 5%: 21,8%
b. 5-10%: 18,2%
c. 10-25%: 27,8%
d. 25-50%: 12,8%
e. 50-75%: 2,2%
f. Flere end 75%: 1%
g. Ved ikke: 16,2%
h. Total: 100%
2. Hvad vil konsekvensen være af, at det forventede antal smittede sy-gemelder sig?
a. Det vil ikke få nogle konsekvenser for virksomhedens drift: 35,8%
b. Virksomheden vil blive svækket: 56,4%
c. Virksomheden risikerer at måtte lukke helt eller delvist: 4,2%
d. Ved ikke: 3,6%
e. Total: 100%
3. Hvor mange medarbejdere kan være syge på én gang, før virksomheden svækkes?
a. Under 5%: 8,6%
b. 5-10%: 26,6%
c. 10-25%: 31,8%
d. 25-50%: 18,8%
e. 50-75%: 4,8%
f. Flere end 75%: 3%
g. Ved ikke: 6,4%
h. Total: 100%
4. Hvor mange medarbejdere kan være syge på én gang, før virksomheden må lukke helt eller delvist?
a. Under 5%: 1,4%
b. 5-10%: 1,4%
c. 10-25%: 4,6%
d. 25-50%: 17,4%
e. 50-75%: 26%
f. Flere end 75%: 34,8%
g. Ved ikke: 14,4%
h. Total: 100%
Om ISS Facility Services
ISS Facility Services A/S er Danmarks største Facility Services virksomhed. ISS leverer integrerede serviceløsninger med udgangspunkt i kerneområderne: Rengøring, Catering, Office Support, Ejendomsservice og Security. ISS Facility Services A/S er en del af ISS, Danmarks næststørste erhvervskoncern, der beskæftiger flere end 470.000 mennesker i 50 lande, fordelt på Europa, Asien, Nordamerika, Sydamerika og Australien. Heraf arbejder 11.000 i Danmark.