Services fra ISS Job og karriere Presse Om ISS DK

Dagens højdepunkt er en god frokost

Dagens højdepunkt er en god frokost / Pressemeddelelser - ISS
Når de 1100 medarbejdere hos LN Eurocom Tele Services A/S går til frokost hver dag, skal ISS-medarbejderne i kantinen sørge for, at det bliver dagens højdepunkt. LN Eurocom Tele Services og ISS har netop indgået et strategisk partnerskab.

29-11-2011

Medarbejderstaben hos LN Eurocom Tele Services består hovedsagligt af unge mennesker. De fleste er ansat på fuld tid, mens omkring 300 er studerende, der ved siden af studiet arbejder i virksomhedens call centre. Når medarbejderne går i kantinen, skal de have et sundt og godt måltid, så aftensmaden derhjemme kan klares let og hurtigt.

”Det betyder rigtigt meget for os, at vi kan tilbyde en god kantine til vores medarbejdere. Vi har et ungt medarbejderklientel, og for mange af dem, er det helt klart et kvalitetsparameter, at man kan få en sund og god frokost hver dag,” siger Lars Nørgaard, adm. direktør, LN Eurocom Tele Services A/S.

ISS har derfor i forhandlingsforløbet gjort meget ud af at vise, at man i ISS’ kantiner rundt om i landet får serveret god og sund mad. Blandt andet blev LN Eurocom Tele Services inviteret på frokost hos én af ISS’ andre kunder, så der ikke var tvivl om kvaliteten.

”Vi har kigget på, hvordan vi kan være med til at gøre LN Eurocom Tele Services til en endnu mere attraktiv arbejdsplads. Og da der er mange unge mennesker ansat i virksomheden, er der ingen tvivl om, at det er vigtigt med en god kantine, så dagens hovedmåltid bliver sundt og godt,” siger Regionsdirektør i ISS, Brian Frantsen.

One point of contact

Aftalen mellem ISS og LN Eurocom Tele Services omfatter både kantinedrift og rengøring i Aalborg, Aarhus og København, hvor call center-virksomheden har kontorer. Derfor har det været en vigtig del af aftalen, at ISS er let tilgængelig.

”Det skal være let at henvende sig til os – uanset om det handler om kantinen eller rengøringen på de tre lokationer. LN Eurocom Tele Services behøver derfor kun at henvende sig til én person, nemlig kundechefen, uanset hvad det drejer sig om. Det giver tryghed for, at der bliver taget hånd om tingene,” siger Brian Frantsen.

Kontrakten mellem ISS og LN Eurocom Tele Services træder i kraft den 2. januar 2012.

Kontakt

Carsten Birkeland Kjær
Pressechef                                                  
Tlf.: +45 38 17 40 40

carsten.birkeland.kjaer@iss.dk

Om ISS

ISS leverer serviceløsninger inden for områderne Rengøring, Catering, Office Support, Ejendomsservice, Sikkerhed og Facility Management.

 

ISS Danmark omsatte i 2010 for 3,7 mia. kr. og havde en driftsindtjening på 264 mio. kr. og over 9.000 medarbejdere.

 

ISS Danmark er en del af ISS koncernen, Danmarks næststørste virksomhed og en af verdens førende Facility Services koncerner.

 

ISS-koncernen nåede en samlet omsætning på 74 mia. kr. i 2010 og beskæftiger mere end 520.000 medarbejdere i over 50 lande.

 

Find mere information på www.iss.dk eller www.issworld.com