Virksomheder klar til mere outsourcing
Danske virksomheder vil fremover koncentrere sig mere om kerneforretningen. Og hver tredje tror på vidtrækkende samarbejde med én servicepartner, der kan løse alle supportfunktionerne.
09.09.2002
Danske virksomheder vil fremover koncentrere sig mere om kerneforretningen. Og hver tredje tror på vidtrækkende samarbejde med én servicepartner, der kan løse alle supportfunktionerne.
94% af danske virksomheder forventer i fremtiden at fokusere endnu skarpere på kun at beskæftige sig med kerneforretningen. Det viser en ny undersøgelse af 'Fremtidens arbejdsplads', hvor 276 danske virksomheder har fortalt om deres forventninger til år 2010. Undersøgelsen viser desuden, at 34 procent af virksomhederne forventer at indgå et vidtrækkende samarbejde med en servicepartner, der kan løse næsten alle virksomhedens servicebehov - i form af et 'partnerskab' eller et samarbejde med et service-'multitalent'.
 |
"Undersøgelsen bekræfter, at virksomhederne i høj grad er parate til at fokusere skarpere på at gøre det, de er gode til, og lade andre gøre resten. Det er positivt, fordi de fleste virksomheder kan styrke konkurrenceevnen ved at outsource flere perifere serviceopgaver til fordel for de opgaver, hvor virksomheden skaber værdi. Jeg glæder mig også over, at hver tredje virksomhed forventer at indgå et vidtrækkende samarbejde med en servicevirksomhed. |
Det bekræfter, at åbenheden overfor nye samarbejdsformer som f.eks. partnerskaber er til stede," siger Arne Pedersen, adm. direktør i ISS Danmark.
Det er ikke kun virksomhederne, der forudser øget brug af outsourcing. Professor Per Jenster fra Copenhagen Business Schools Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse mener, at udviklingen tvinger virksomhederne i gang.
"Presset for at drive en effektiv forretning er steget. Når man konkurrerer med hele verden, er der ikke plads til at beskæftige sig med ting, som man ikke er ekspert i. Derfor har man indset, at det er for dyrt at lagerføre menneskelig ekspertise på sekundære dele af forretningen, hvor medarbejderne ikke udnyttes fuldt ud," siger han.
Ovennævnte delresultater fra undersøgelsen 'Fremtidens arbejdsplads' offentliggøres i dag på side fem i magasinet "Facility Services - fokus på kerneforretningen", der handler om totale servicekoncepter.
Undersøgelsen er udført af ISS og kommenteres og analyseres af Anne Marie Dahl fra Institut for Fremtidsforskning.
Evt. Yderligere information:
Adm. direktør Arne Pedersen, ISS Danmark A/S,
tlf. 38 17 32 74 eller mobil 20 30 38 17.
Rekvirer magasinet "Facility Service - Fokus på kerneforretningen"
Magasinet "Facility Services - Fokus på kerneforretningen " (pdf / 6,49 MB)
Analysen "Fremtidens arbejdsplads" (pdf / 1,1 MB )