Services fra ISS Din brancheløsning Job og karriere Presse Om ISS DK Samfundsansvar

Tragisk hændelse på Tican slagteriet i Thisted

Sent fredag aften kom en 19-årig og en 32-årig rengøringsassistent fra ISS op at slås på Tican slagteriet i Thisted. Slagsmålet startede med et drilleri og udartede sig så uheldigt, at den 19-årige mand blev ramt med en kødkrog. På trods af hurtig indsats

20-01-2004

2004-01-19
 
Sent fredag aften kom en 19-årig og en 32-årig rengøringsassistent fra ISS op at slås på Tican slagteriet i Thisted. Slagsmålet startede med et drilleri og udartede sig så uheldigt, at den 19-årige mand blev ramt med en kødkrog. På trods af hurtig indsats fra både kolleger og Falck døde den 19-årige afghaner kort tid efter.

Driftschef Jan Thranum, der bl.a. har ansvar for ISS rengøringen på slagteriet i Thisted, er dybt berørt over hændelsen:

"Det kom som et chok for os alle. Vi kender de to afghanske medarbejdere som særdeles gode kolleger, og vi har ikke tidligere set tegn på at de to skulle være uvenner. Så vidt vi ved blev kødkrogen brugt i nødværge, og intentionen var ikke at slå den 19-årige ihjel.", siger Jan Thranum, og fortsætter "Vi har i dag 7-8 afghanske flygtninge ansat på Tican slagteriet, og de fungerer alle særdeles godt. Det er dejlige mennesker, som både er vellidte af deres øvrige kolleger og af slagteriet".

Hændelsen blev håndteret professionelt af ISS' arbejdsleder på stedet, og som led i ISS' kriseberedskab fik de ansatte umiddelbart efter adgang til en krisepsykolog på stedet.

Den 32-årige medarbejder blev lørdag fremstillet ved et grundlovsforhør i retten i Nykøbing Mors. Her fastholdt han, at der var tale om selvforsvar, idet han brugte kødkrogen til at værge sig mod en skovl. Han blev ved retten varetægtsfængslet i 4 uger.

Den afdøde havde en kæreste i Danmark, men ingen familie. Derfor vil hans jordiske rester blive sendt til Afghanistan. Det undersøges nu, om det er muligt for ISS' medarbejdere på slagteriet at tage afsked med den afdøde.