Services fra ISS Din brancheløsning Job og karriere Presse Om ISS DK Samfundsansvar

Rekordaftale om rengøring på nyt storslagteri

Rekordaftale om rengøring på nyt storslagteri

01-07-2004

ISS Food Hygiene har vundet opgaven med at rengøre Danish Crowns nye storslagteri i Horsens. Når det nye svineslagteri tages i brug ved udgangen af 2004 skal det producere op til 15.000 grise om dagen. Det bliver dermed det største slagteri af sin art i Europa.

Rekordaftale om rengøring på nyt storslagteri / Arkiv - Pressemeddelelser - ISS 

"Det er en stor fjer i hatten at få ansvaret for rengøringen på et af verdens mest moderne svineslagterier", siger Søren Stampe, administrerende direk-tør i ISS Food Hygiene. "Slagteriet i Horsens bliver den største opstart i ISS Food Hygiene's historie. Det er en udfordring som vi glæder os meget til."

"Vi har i årevis haft et meget tæt og konstruktivt samarbejde med ISS, og vi har været tilfredse med kvaliteten af det udførte arbejde. Det er nogle af hovedårsagerne til, at vi vælger ISS som leverandør," siger Tommy Holmer Jensen, der er fabrikschef hos Danish Crown i Horsens. Han understreger samtidig, at det er vigtigt for Danish Crown, at den valgte leverandør har en solid organisation bag sig.

Den indgåede aftale skaber 60-70 arbejdspladser på slagteriet. Det er lyk-kedes at gøre mere end 80% af stillingerne til fuldtidsstillinger ved at kombi-nere rengøringsopgaver med en række ekstraydelser til Danish Crown.

"Det er meget vigtigt for os at vi kan tilbyde vores medarbejdere fuldtidsar-bejde. Det gør det lettere at få dygtige, tilfredse medarbejdere og erfarings-mæssigt giver det en lav personalerotation," forklarer Søren Stampe.


ISS Food Hygiene leverer specialiserede hygiejneløsninger til fødevarevirksomheder i Danmark, Sverige, Island, Grønland, Holland, Belgien og Stor-britannien. ISS Food Hygiene omsatte i 2003 for 1,1 mia. DKK.


For yderligere information kontakt:

Søren Stampe, Adm. direktør, ISS Food Hygiene, mobil 2030 6223

Gudrun Andreasen, Informationschef, Danish Crown, mobil 4044 0411