Pressemeddelelse udsendt af Fødevaredirektoratet
Det skal være lettere for storkøkkener at styre rengøringsopgaverne
DET SKAL VÆRE LETTERE FOR STORKØKKENER AT STYRE RENGØRINGSOPGAVERNE
Det skal være lettere, at tage hensyn til både hygiejne, miljø, arbejdsmiljø og økonomi når rengøringsopgaverne i storkøkkenerne skal planlægges. Samtidig skal det være lettere for storkøkkenerne, at opnå og fastholde et forudbestemt og dokumenteret kvalitetsniveau. Og det vel at mærke hvadenten køkkenet selv står for rengøringen eller den har valgt at udlicitere rengøringsopgaverne.
Derfor går StorkøkkenCentret i Fødevaredirektoratet nu sammen med Københavns Amt, ISS Food Services og DiverseyLever, i gang med et projekt, der skal gøre det lettere at planlægge og udføre kvalitetsrengøring i storkøkkener. Samarbejdsprojektet har fået navnet KRIS, der står for kvalitetsrengøring i storkøkkensektoren. Erhvervsfremme Styrelsen støtter projektet med ca. 6.5 mill. kr. fra programmet for almennyttige udviklingskontrakter.
"I forbindelse med indførelse af den lovpligtige egenkontrol i storkøkkenerne er det blevet klart, at rengøringen i storkøkkener i høj grad bygger på tradition frem for dokumentation. Derfor gik vi sammen med Centralkøkkenet på Amtssygehus i Glostrup i gang med at beskrive et projekt hvor vi sammen med relevante virksomheder kunne udvikle metoder der gør det lettere, at planlægge rengøring på basis af nøgletal" siger KRIS projektleder, Kem Wilquin, StorkøkkenCentret i Fødevaredirektoratet.
Projektet er beregnet til at vare 2 år og projektets ledes af en styregruppe, hvor de involverede offentlige institutioner og private virksomheder er repræsenteret. Der er nedsat en projektgruppe på fire medarbejdere til at gennemfør projektet. Projektgruppen består ligeledes af repræsentanter for de fire samarbejdspartnere. Derudover er der tilknyttet 3 referencekøkkener, der skal være med til at afprøve de metoder som udvikles.
Klik ind på www.kris2000.dk