ISS i slutspurt om Integrationsprisen
ISS i slutspurt om Integrationsprisen
25. okt. 2004
Når regeringens Integrationspris uddeles i Cirkusbygningen den 28. oktober er ISS med i slutspurten. Projektet ”Dansk på arbejdspladsen” er således blandt de tre nominerede til Integrationsprisen 2004 i kategorien for private virksomheder. Målet med Dansk på arbejdspladsen er at få flere ledige ind-vandrere og flygtninge i job - og den opgave er løst. I perioden september 2003 til juni 2004 havde projektet 20 deltagere. 70% af dem er kommet i arbejde og alle har samtidig fået et større socialt netværk og bedre sprogli-ge kompetencer.
Projektet tænker i helheder
Effektiv aktivering og opkvalificering stiller store krav til sammenhæng og opfølgning. I Dansk på arbejdspladsen sammensmeltes sprogundervisning, virksomhedspraktik og jobformidling for at gøre tilbuddet til den ledige så relevant som muligt. Det betyder bl.a. at sproglæreren deltager i praktikken for at forstå behovene i ”marken” og at praktikstedet følger sprogundervis-ningen for at binde forløbet sammen. En anden nyskabelse er videobasere-de CV’er som hjælper i jobformidlingen.
Bredt samarbejde
Dansk på arbejdspladsen er gennemført i et nært samarbejde mellem ISS, Herlev Kommune, Ballerup Sprogcenter, PersonaleBørsen og Netværk Storkøbenhavn. På baggrund af de gode erfaringer er parterne ligeledes gået sammen i et konsortium for at drive et af regeringens videnscentre for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere.
ISS er både i Danmark og i en lang række europæiske lande blandt de ab-solut største arbejdsgivere for indvandrere og flygtninge. I Danmark har ca. 30% af ISS’ 14.000 medarbejdere anden etnisk baggrund end dansk.
For yderligere information kontakt:
Lise Lotte Erichsen, Jobcenterchef, ISS Danmark, tlf. 23380813
Annette Schandorph, Projektleder, ISS Danmark, tlf. 29488381