ISS Grønland A/S overtager serviceaktiviteterne i Arctic Contractors A/S
ISS Scandinavia A/S og Godthåb Holding A/S, og dermed det fælles selskab ISS Grønland A/S, har pr. 1. oktober overtaget serviceaktiviteterne i Arctic Contractors A/S.
ISS SCANDINAVIA A/S OG GODTHÅB HOLDING A/S, OG DERMED DET FÆLLES SELSKAB ISS GRØNLAND A/S, HAR PR. 1.OKTOBER OVERTAGET SERVICEAKTIVITETERNE I ARCTIC CONTRATORS A/S
Overtagelsen gør ISS Grønland A/S markedsledende i Grønland med en årlig omsætning på ca. 50 millioner DKK.
Serviceaktiviteterne i ISS Grønland A/S består af rengøringsservice, foodservice, industriservice, hotelservice, hjemmeservice og camp-management med tilhørende servicetilbud til mineral- og olieefterforskningsaktiviteterne i Grønland
Med virkning fra 1. oktober har ISS Grønland A/S overtaget serviceaktiviteterne i Arctic Contractors A/S med en omsætning på ca. 24 millioner DKK og en medarbejderstab på ca. 75 personer.
Med købet vil ISS Grønland blive markant markedsledende inden for servicesektoren i Grønland med ca. 175 medarbejdere, en omsætning på ca. 50 millioner DKK og aktiviteter i Nuuk, Ilulissat (Jakobshavn), Aasiaat (Egedesminde) og Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord).
Arctic Contractors A/S blev stiftet i 1985 og er en professionel og seriøst ledet virksomhed. Udover den adm. direktør og hovedaktionær Vagn H. Andersen ejes virksomheden af direktør Povl Brandt. Adm. direktør Vagn H. Andersen vil fortsat bistå ISS Grønland A/S med sin omfattende viden og erfaring i Grønlandske forhold.
Arctic Contractors øvrige aktiviteter inden for sikring, mineralefterforskning, salg af gasolie og smøremidler mv. fortsætter uændret og berøres ikke af salget til ISS Grønland A/S.
Arctic Contractors største kunder omfatter bl.a. Grønlands Hjemmestyre, KNI Pisiffik, KNI Pilersuisoq, Royal Arctic Line, Royal Greenland A/S, Grønlandsbanken A/S, Hotel Hans Egede, Grønlands Værfter samt omfattende serviceaktiviteter omkring lufthavnen i Sdr. Strømfjord med vaskeridrift, catering, stuepigeservice og rengøring på lufthavnshotellet m.v.
Indtil videre fastholdes navnet Arctic Contractors og i løbet af 1998 vil organisationen, medarbejderne og kunderne få tilført ISS´ know-how på kvalitetsudvikling, udvikling af nye servicetilbud og med fokus på træning og uddannelse af medarbejderne.
Evt. yderligere information:
Sven Ipsen, adm. direktør i ISS Scandinavia A/S
Telefon: 38 17 17 17
Allan Aebischer, bestyrelsesformand i ISS Grønland A/S
Telefon: 86 25 20 11
Jørgen Pedersen, adm. direktør i Godthåb Holding A/S
Telefon: +299 32 13 83
Vagn H. Andersen, adm. direktør i Arctic Contractors
Telefon: 20 27 56 95