I et nyt debatoplæg fremlægger ISS en række visioner for fremtidens samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder. Nøgleordene er nye politiske målsætninger og nye samarbejdsformer.
ISS sagde sidste år fra overfor den nedadgående pris- og kvalitetsskrue, der især har karakteriseret de seneste års kommunale udliciteringer. Siden har ISS erkendt et påtrængende behov for, at samfundet definerer nye målsætninger, når det offentlige lader private aktører løse serviceopgaver.

Download billede i høj kvalitet |
"Vi skal væk fra den "rå udlicitering", hvor kommunen blot afleverer nøglerne til en privat leverandør. Kommune og leverandør skal turde udfordre de hidtidige rammer og i et partnerskab finde gevinsterne og dynamikken på nye måder" |
- I en årrække har målet med udlicitering alt for ofte kun været at effektivisere. Jeg erkender, at ISS i høj grad har været med til puste til den ild. Vi så sidste år konsekvensen, da utilfredsheden over en række samarbejder i kommunerne blev for stor hos alle parter. Derfor er det nu på tide, at vi i fællesskab sætter os nye mål for hvilke resultater, vi vil opnå, når private virksomheder løser offentlige serviceopgaver, siger Arne Pedersen, adm. direktør i ISS Danmark og fortsætter:
- Kernen i fremtidens samarbejder bør være nogle politiske målsætninger om at opnå nye resultater, der ikke kun har med effektivisering at gøre, men også drejer sig om at udvikle velfærdsstaten og på en visionær måde løse nogle samfundsproblemer. Det kan f.eks. være mål om øget integration, ansvar for det rummelige arbejdsmarked, bedre arbejdsmiljø, kortere ventelister eller større tilfredshed hos brugerne. Vi må indse, at serviceopgaver kun kan effektiviseres til en vis grænse og primært første gang de udliciteres. Og derfor bør det offentlige og de private leverandører nu forene kræfterne om at opnå nye gevinster, siger Arne Pedersen.
Han fortsætter:
- Disse nye målsætninger kræver nye samarbejdsformer. Vores mål er at etablere flere partnerskaber, fælles virksomheder og fælles selskaber. Og under alle omstændigheder ønsker vi at få forbedret de nuværende udbud og udliciteringer. For det er nødvendigt, at udbyder og leverandør forpligtes af en fælles helhedsvision og et fælles ansvar for, at serviceopgaverne løses optimalt, siger Arne Pedersen, der ser frem til at diskutere idéerne med danske politikere i kommuner, amter og stat.
Publikationen "Nye mål – nye muligheder. Debat om offentligt-privat samarbejde" berører en række højaktuelle emner.
- Læs f.eks. siderne 4-5, hvor forskningsprofessor
Niels Åkerstrøm Andersen skitserer en række scenarier
for offentligt-privat samarbejde indeholdende nye politiske
målsætninger, partnerskaber og kontrakter på tid og udvikling.
- Eller siderne 6-7, hvor Arne Pedersen, adm. direktør i ISS,
forklarer, hvordan kvaliteten fortsat kan udvikles f.eks.
gennem mere fælles ansvar.
- Eller siderne 12-14, hvor Lars Søndergaard, direktør for
Division Offentlig Service i ISS og Torben Knudsen,
adm. direktør på Hørsholm Sygehus, forklarer og
konkretiserer partnerskabet, som er indført som ny
samarbejdsform på Hørsholm Sygehus.
Download Publikationen
"Nye mål – nye muligheder. Debat om offentligt-privat samarbejde" (.pdf / 3.95 MB)

Download billede i høj kvalitet |
"Et firma som ISS må træde ind på den politiske arena og erkende, at deres rolle, hvis de vil noget på markedet, skal være mere skabende og proaktiv" |
Evt. yderlige information:
Divisionsdirektør Lars Søndergård, ISS Danmark, Division Offentlig Service,
tlf. 38 17 17 17. Mobil 40 14 42 48
Divisionsdirektør Lars Søndergård, ISS Danmark, Division Offentlig Service, tlf. 38 17 17 17. Mobil 40 14 42 48Læs endvidere "Nye rammer for offentligt-privat samarbejde" kronik af Arne Pedersen adm. direktør ISS Danmark
Divisionsdirektør Lars Søndergård, ISS Danmark, Division Offentlig Service, tlf. 38 17 17 17. Mobil 40 14 42 48
Divisionsdirektør Lars Søndergård, ISS Danmark, Division Offentlig Service, tlf. 38 17 17 17. Mobil 40 14 42 48