ISS Danmark og Kemp & Lauritzen indleder samarbejde om facility management
ISS Danmark A/S og Kemp & Laurtizen A/S indgår en samarbejdsaftale om udvikling af en teknisk servicepakke inden for el, VVS og ventilation, der kan indgå som naturlige dele af hhv. Kemp & Lauritzens Totalservice og ISS Danmarks facility management koncep
ISS Danmark A/S og Kemp & Laurtizen A/S indgår en samarbejdsaftale om udvikling af en teknisk servicepakke inden for el, VVS og ventilation, der kan indgå som naturlige dele af hhv. Kemp & Lauritzens Totalservice og ISS Danmarks facility management koncept. Det er parternes hensigt at undersøge, om samarbejdet hurtigt skal udmøntes i et fælles selskab med ligelig aktiefordeling.
Det fælles selskab kan trække på spidskompetencerne inden for facility services på områderne catering, ejendomsservice, rengøring, intern service med bl.a. receptionsservice, kontorindretning, indkøb af kontormøbler, help-desk funktion og en lang række andre beslægtede serviceydelser ved drift af ejendomme og kontorbygninger - alt leveret og styret af ISS Danmarks forretningsområder. Hertil kommer de tekniske discipliner vedrørende tele, data, el, vvs og ventilation, der varetages af Kemp & Lauritzen.
Hermed skabes en unik konstellation på det danske marked for facility management, hvor differentieringen til nuværende facility management udbydere er markant, idet alle serviceydelserne bl.a. kan udvikles, produceres og leveres via det fælles selskab - med stordrifts- og udviklingsfordele til glæde for både virksomhederne og ikke mindst kunderne.
Det fælles selskab vil kunne nedsætte udviklingsgrupper inden for udvalgte områder med nøglepersoner fra hhv. ISS Danmark og Kemp & Lauritzen.
Dette kan ske ad hoc og i forbindelse med et udvidet samarbejde med de to virksomheders eksisterende og nye kunder.
Adm. direktør i Kemp & Lauritzen Jørgen Sillesen er overbevist om, at rammerne hermed er skabt for en inspirerende idéudvikling, når erfaringerne fremover frit kan bevæge sig mellem de to virksomheder.
Også Sven Ipsen, adm. direktør i ISS Danmark, tror på en spændende fremtid for både kunderne, medarbejderne og de to virksomheder: - Løsningen af en lang række opgaver inden for facility management området vil få tilført den højeste grad af viden, som kunderne kan trække på - og dermed få 100% udbytte af deres Totalservice eller facility management aftale.
Evt. yderligere oplysninger:
Adm. direktør Sven Ipsen, ISS Danmark A/S
Telefon: 38 17 17 17
Adm. direktør Jørgen Sillesen, Kemp & Lauritzen A/S
Telefon: 43 66 88 88