Services fra ISS Din brancheløsning Job og karriere Presse Om ISS DK Samfundsansvar

ISS CarePartner indgår delejerskab med Axess Spesialistklinikk AS i Norge og Sverige

ISS CarePartner i Norden har købt en minoritetsandel på 27,3% af aktiekapitalen i Axess Spesialistklinikk i Norge.

23-11-2000

ISS CarePartner i Norden har købt en minoritetsandel på 27,3% af aktiekapitalen i Axess Spesialistklinikk i Norge.

Axess driver med 111 medarbejdere i øjeblikket fire privathospitaler og -klinikker i Norge og Sverige inden for en række specialområder som plastic kirurgi, mellemøre kirurgi samt behandling af ryglidelser og andre former for ortopædisk behandling.

Axess har to hospitaler i Stockholm og Oslo og driver herudover to klinikker i Lysaker og Bergen i Norge.

Axess Spesialistklinikk AS forventes at omsætte for ca. 55 mio. DKK i indeværende år. Medarbejderstaben fortsætter uændret efter ISS´ køb af minoritetsandelen.

Købet giver ISS CarePartner i Norden adgang til kompetencer inden for det medicinske og lægefaglige område.


Evt. yderligere information:

Thorbjørn Graarud, Adm. direktør for ISS Northern Europe
Telefon: +45 38 17 00 00

Henrik Fabricius, Adm. direktør for ISS CarePartner i Norden
Telefon: +45 28 27 51 61

Fredrik Thafvelin, Adm. direktør for Axess Spesialistklinikk AS
Telefon: +47 920 30 200

ISS CarePartner:
ISS CarePartner A/S er den nye betegnelse for ISS Care Service i de nordiske lande. ISS CarePartner varetager en lang række omsorgsopgaver for den offentlige sektor i Skandinavien, herunder alene i Danmark 13 daginstitutioner, en række plejehjem samt hjemmeplejen i flere kommuner.