Services fra ISS Din brancheløsning Job og karriere Presse Om ISS DK Samfundsansvar

ISS bekæmper 350 vandskader efter skybrud i pinsen

Pinsedags kraftige skybrud i Vest- og Midtjylland medførte mange oversvømmelser i huse med kælder. ISS Industri- og Skadesservice fik 1100 alarmopkald og bekæmpede 350 skader.

10-06-2003

10.06.2003
Pinsedags kraftige skybrud i Vest- og Midtjylland medførte mange oversvømmelser i huse med kælder. ISS Industri- og Skadesservice fik 1100 alarmopkald og bekæmpede 350 skader.

Pinsedags kraftige skybrud i Vest- og Midtjylland var en ubehagelig overraskelse for mange husejere i især Ringkøbing, Randers, Esbjerg, Århus og Vejle. De mange millimeter regn resulterede i massive vandskader og oversvømmelser – typisk i kældre, der stod under vand på grund af overløbne kloaker. ISS Industri- og Skadesservice fik af samme grund 1100 alarmopkald og måtte 350 gange komme hus- eller butiksejere til undsætning i løbet af pinsedag og 2. pinsedag.

- På trods af de mange vandskader er den overordnede konklusion, at omfanget af skader heldigvis blev mindre end forventet ud fra de meget dystre vejrudsigter forud for skybruddet. Men vi er endnu ikke færdige. Der bliver stadig ringet nye skader ind, fordi en del mennesker først nu vender hjem fra pinseferie, siger Kjeld Steen Madsen, der er produkt- og servicechef i ISS Industri- og Skadesservice.

ISS Industri- og Skadesservice udfører akut skadebekæmpelse uden for normal åbningstid for en række danske skadesforsikringsselskaber fra 21 skadescentre i hele landet.

En vandskade bekæmpes typisk efter følgende mønster. Først suges vandet op. Dernæst reddes eventuelle værdier, og der gøres rent. Til sidst sættes affugtningsmaskiner op.

Yderligere oplysninger:
Kjeld Steen Madsen, produkt- og servicechef hos ISS Industri- og Skadesservice.
Telefon: 38 17 36 18 eller 21 41 21 79.