01.10.2002 ISS fik sur smiley for kantine ISS Catering har fået en sur smiley af Fødevare-direktoratet for deres kantine samme sted. Samme smiley betød en bøde på 2.000 kr. I marts 2002 kom fødevarekontrollen første gang på besøg i kantinen og gav en misfornøjet smiley med besked om, at den personlige hygiejne, rengøringen og madens temperatur ikke var i orden, og det skulle der rettes op på. Den 24. juli kom fødevarekontrollen igen og gav den sure smiley, da problemerne ikke var løst. ISS' kantineleder, Sven Erik Pilgaard, forklarer, at han først har overtaget ledelsen efter den første smiley i marts, og at kontrollen med hygiejne og madvarer skam er i orden. Det, der mangler, er, at kontrollen skal noteres i et skema. Direktoratet for Fødevare Erhverv har besluttet at opsige kontrakten med ISS Catering pr. 1. januar 2003. (Ekstra Bladet side 8)(Infopaq-resumé)
ISS kommenterer: ISS har styr på hygiejnen - men glemt at notere det En smiley gives ud fra en bedømmelse på 12 kriterier med en karakter fra 1 - 4 på hvert kriterium. Karakteren 1 er en meget glad smiley og karakteren 4 er en meget sur. Blot en af 12 kriterier bedømmes til 4 - så bliver det samlede resultat også en 4! Sådan er systemet. Men ISS Catering har ikke sløset med hverken hygiejnen eller behandlingen af fødevarerne - som alle får karakteren 1, men desværre mangler den administrative registrering i forbindelse med vores egenkontrol. Og kun dette ene manglende forhold giver karakteren 4 - og dermed en sur smiley. Hastigheden med at få rettet op på den administrative del er svigtet pga lederskift i kantinen. ISS har ikke mistet kontrakten pga tilsynsrapporten, men fordi ISS og Fødevaredirektoratet ikke kunne blive enige om en ændret prissætning for driften af kantinen.
|