Services fra ISS Job og karriere Presse Om ISS DK
 




Helle / Studerende - ISS


    

Mød vores studerende - Helle


Jeg har været ansat 3 ½ år i ISS Office Support og synes det er et rigtigt godt studiejob.

Vi varetager mange kunder med meget forskellige opgaver. Det kan være kundeservice, mailbehandling, overvågning, telefonpasning eller simpel viderestilling. En del af arbejdet udover at svare opkald, er desuden at holde kunderne ajour. For hver kunde er der en drejebog som løbende ændres fra kunde til kunde. Det kan f.eks. være fordi en kunde ønsker, at vi skal hjælpe med mere end den oprindelige funktion og vi bliver ofte bedt om ris og ros input og ideer til hvordan behandlingen af kunderne kan blive bedre. I den henseende har vi meget at have sagt idet det er os, som jo skal løse opgaven.

Som studerende i ISS bliver der taget højde for perioder med eksamener samtidig med, at man i ferier kan få lov til at arbejde fuldtid. Fleksibiliteten i mit arbejde betyder rigtig meget og det er nok en af grundene til, at jeg er blevet her sideløbende med mit studie. Miljøet er meget ungt, fordi mange er ansatte som timelønnede ved siden af deres studie og sammenholdet er alfa omega.

Jeg føler, vi som studerende bliver værdsat fordi vi bærer et ansvar for driften, idet vi typisk arbejder aften, nat og weekend. Derfor har ISS også skræddersyet forskellige personalegoder til os. Dette inkluderer f.eks. hjælp til betaling af studiebøger, køb af ny computer, hjælp til layout samt print af større opgaver

Helle Nielsen, Agent og studerer BA i Engelsk ved Humanistisk Fakultet på Københavns Universitet.