Services fra ISS Job og karriere Presse Om ISS DK
 



Camilla / Studerende - ISS
  

Mød vores studerende - Camilla


Det var vigtigt for mig at få et studierelevant job, hvor jeg både kunne udvikle mig personligt samt opleve hvordan teori bliver til praksis. Jobbet som student i Juridisk afdeling har til fulde levet op hertil. Jeg har gennem min tid i ISS oplevet hele det arbejdsretlige system og fået ansvar for mange alsidige opgaver, så ikke to dage er ens.

Endvidere kunne ISS desuden tilbyde mig 10 ugers praktik i Juridisk Afdeling. Afdelingen var meget åben over for mig og jeg blev inddraget igangværende sager og fik selv ansvaret for nye. Læringen under praktiktiden har været over alle forventninger og har givet mig nogle gode erfaringer med på vejen.

Som stor international virksomhed har ISS yderligere kunne tilbyde mig at skrive mit speciale hos dem. Juridisk Afdeling har i opstartsfasen været en stor hjælp og er kommet med flere forslag til emne. Fremadrettet vil ISS være min sparringspartner.

ISS er i konstant udvikling, hvorfor der efter endt studietid vil være nye spændende udviklingsperspektiver i sigte.

Det er lærerigt og udfordrende at være en del af ISS – koncernen, hvorfor jeg kun kan anbefale et studiejob hos ISS.      

Camilla Bang Kristensen, student i Juridisk afdeling og studerende ved Cand. Merc. (HRM) med en baggrund som HA (JUR).