Der er aldrig to dage, der er ens for Petronella Hughes. Hun er en af ISS’erne på Adina Apartment Hotel ved Langelinie i København og sørger for, at der bliver skiftet pærer, ordnet dryppende vandhaner, og hvad der ellers skal til for at holde hotellet i gang.
"Når jeg starter om morgenen, har jeg en liste over opgaver, der skal klares i løbet af dagen. Men der kommer altid en masse nye opgaver til, fordi der pludselig sker et eller andet på hotellet", fortæller Petronella.
|
– Med mandlige gæster sker det også, at jeg bruger lige så meget tid på at tale med dem om opgaven, som på at løse problemet. Simpelthen fordi de lige skal markere, at de også ved noget om at slå søm i!" |
Om sommeren er det højsæson på hotellet, og flere gæster betyder mere slid og dermed flere opgaver til Petronella. Samtidig er der en del udendørs opgaver om sommeren, f.eks. skal hotellets udendørsmøbler og parasoller altid være klar til gæsterne. I vinterhalvåret er lidt mere stille, så her får handy-kvinden tid til større opgaver indendørs, som f.eks. malerarbejde.
"Der er masser af vedligeholdelse på et stort sted som det her. Jeg klarer de fleste småopgaver selv, som at skifte pærer og rense vandhaner og brusere, men skal der laves noget ved installationerne, ringer jeg efter fagfolk", forklarer hun.
Og så siger hun ikke meget mere, for en gæst har problemer med en stor skabslåge, der er gået løs, og Petronella må af sted. Lågen er heldigvis hurtigt ordnet, og Petronella er tilbage
Gæsterne undrer sig
Personalet og ISS-kollegerne på hotellet vænnede sig hurtigt til, at det var en kvinde, der havde værktøjsbæltet på. Men gæsterne undrer sig ofte – og højlydt.
"De fleste synes, det er lidt skægt, jeg er kvinde. Især mændene kan godt blive overraskede, når de har bedt om at få ordnet noget på værelset, og jeg så tropper op med mit værktøj. Og med mandlige gæster sker det også, at jeg bruger lige så meget tid på at tale med dem om opgaven, som på at løse problemet. Simpelthen fordi de lige skal markere, at de også ved noget om at slå søm i", smiler Petronella.
En del af en pakke
Som regel er det Petronellas ISS-kolleger, der tilkalder hende, fordi de opdager fejl og mangler, når værelserne bliver gjort rent.
"Jeg er en del af en pakkeløsning, som gør det nemmere for hotellet at drive deres forretning. Jeg løser en masse potentielle problemer for hotellets personale, uden de overhovedet opdager det, fordi det sker som en naturlig del af den service, ISS leverer. Og det gør mig faktisk lidt stolt", slutter Petronella.