Der er på alle måder langt fra Burma til Brønderslev, og fra det liv Biak Hu Bawitlung engang levede, til det liv han lever i dag. De sidste ni år i sit hjemland levede han under jorden, fordi han var forfulgt af militærstyret. I dag arbejder Biak som serviceassistent i ISS i Brønderslev.
"Jeg kan næsten ikke beskrive forskellen på de to verdener. I Burma levede vi et liv med mange bekymringer og angst. Vi var syge og havde næsten ingen mad eller medicin. I dag lever vi et stille og roligt liv, hvor vi ikke mangler noget, og hvor vi kan sove trygt om natten," siger Biak.
Et uafhængigt liv
Biak kom til Brønderslev i august 2007. Her fik han besked på at slappe af og komme sig, inden han skulle begynde på sprogskole. Men Biak var ivrig efter at tage fat på sit nye liv. Han ville lære sproget, han ville have et job, han ville forsørge sig selv, han ville leve et selvstændigt og uafhængigt liv.
 |
Pludselig kunne jeg se, at jeg havde en fremtid foran mig, og jeg var meget opsat på at komme i gang med mit nye liv. Jeg har jo to øjne, to arme og to ben - jeg vil gerne arbejde og klare mig selv". |
Derfor havde han det meget underligt med at modtage kontanthjælp, og jobcentret i Brønderslev blev et sted, som han og hans kone Dawt ofte opsøgte i jagten på et job. Men jobbene hang ikke på træerne, og det var særligt svært, når man ikke taler sproget perfekt. En dag mødte han Jørgen Engbjerg fra Jobudviklingscentret i ISS. Centret samarbejder med jobcentret i Brønderslev om at hjælpe flygtninge og indvandrere i job.
"Jørgen har hjulpet mig med rigtig meget. I første omgang fik jeg i begyndelsen af 2010 en praktikplads hos ISS, så blev jeg fast afløser, og i dag har jeg mit faste job. Men kontakten til Jørgen og ISS har også betydet, at jeg har fået trænet det danske sprog og har lært at begå mig på det danske arbejdsmarked. Og at det for allerførste gang i mit liv er mig selv, der bestemmer over mit liv og min fremtid," siger Biak.
Mens vi venter på demokrati
Men selvom den lille familie nu lever et trygt og godt liv, og fremtiden tegner lys, så drømmer Biak videre:
"Jeg har en god drøm, som jeg har fortalt mange gange til Jørgen. Jeg drømmer om, at jeg fortsætter med at arbejde i ISS, og så om 10 eller 15 år kommer der forhåbentlig demokrati i Burma, hvorefter jeg tager derned og åbner en ISS-afdeling. Så kan Jørgen flyve ned til os en gang om måneden, siger Biak .
Imens de venter på, at demokratiet kommer til Burma, er de to dog enige om, at Biak i første omgang skal satse på at uddanne sig yderligere inden for ISS, så han på et tidspunkt kan få et lederjob.