Vælg venligst region  
Global contacts

We operate in more than 50 countries around the world. If your country is not on the list, please refer to our global contacts.

View contacts

Presse
21-07-2005

ISS overtager el installationsfirma

ISS Facility Services A/S overtager alle aktiviteterne i det århusianske BBC, som består af de tre el installationsfirmaer, BBC Installation A/S, Aabyhøj El-montering A/S og Tilst El A/S.

21-07-2005

21. juli 2005

ISS Facility Services A/S overtager alle aktiviteterne i det århusianske BBC, som består af de tre el installationsfirmaer, BBC Installation A/S, Aabyhøj El-montering A/S og Tilst El A/S.

ISS opruster derved sine kompetencer inden for ejendomsdrift i tråd med koncernens nye strategi, Route101 om at blive den førende Facility Services udbyder med fokus på: Rengøring, kantinedrift, kontorservice og ejendomsdrift.

"Vores kunder efterspørger i stigende grad teknisk service. Vi har derfor valgt at købe BBC, fordi de har de rette tekniske kompetencer, og vi glæder os til at byde de mange dygtige medarbejdere velkommen. Samtidig passer BBC også ind i vores strategi om systematisk vedligeholdelse. Vi vil ikke kun løse de daglige akutte håndværksopgaver men også tilbyde at planlægge den langsigtede vedligeholdelse af kundens bygninger og tekniske anlæg," siger Michael Nielsen, Divisionsdirektør i ISS Facility Services A/S og fortsætter:

"Med en langsigtet planlægning får kunden overblik over omkostningerne til vedligeholdelse over en årrække, hvilket sparer kunden både tid og penge, da der vil opstå færre akutte opgaver. Samtidig stiger bygningens værdi, fordi den ganske enkelt bliver bedre vedligeholdt. På den måde går systematisk vedligeholdelse hen og bliver en investering for virksomheden frem for blot en omkostning."

ISS løser i forvejen håndværksopgaver i Storkøbenhavn med et team af tømrer, malere, VVS folk og elektrikere. Med det nye opkøb kommer der mange nye elektrikere til, og ISS sætter nu ekstra fokus på teknisk service. Opkøbet betyder også, at ISS' håndværkerservice bliver landsdækkende, da BBC opererer i Århus egnen og andre dele af Jylland.

BBC leverer el installation med speciale i tele, data, alarmer og produktionsanlæg. Virksomheden har 71 medarbejdere primært elektrikere, som alle bliver overdraget til ISS ved overtagelsen den 1. august 2005. De to ejere af BBC, Henning Pedersen og Alex Hansen fortsætter i ISS.

Henning Pedersen, som var med til at grundlægge BBC i 1979, ser gode muligheder i overtagelsen: "Vi sagde ja til ISS, fordi vi synes, deres tanker om systematisk vedligeholdelse passede godt til vores virksomhed. Foruden de daglige elektrikeropgaver vi hele tiden har haft, bygger ISS et mere strategisk ben på omkring den langsigtede vedligeholdelse. Det koncept kan vi godt lide, det kunne vi faktisk selv have fundet på, hvis vi havde haft organisationen til det."

For yderligere information kontakt:

Michael Nielsen, Divisionsdirektør, ISS Facility Services A/S, tlf. 3817 1717

Henrik Blaabjerg, Regionschef, ISS Facility Services A/S, tlf. 2241 4294

Henning Pedersen, Direktør, BBC Installation A/S, tlf. 8619 5444