Vælg venligst region  
Global contacts

We operate in more than 50 countries around the world. If your country is not on the list, please refer to our global contacts.

View contacts

Presse
16-12-2004

ISS melder sig ind i Dansk Industri

ISS melder sig ind i Dansk Industri

16-12-2004

16. december 2004

ISS Danmark forlader Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA) og træder i stedet ind i Dansk Industri. Beslutningen, der bl.a. indebærer at ISS nedlægger sit formandskab for SBA's bestyrelse, er i dag meddelt til alle berørte parter.

"I forhold til såvel interessevaretagelse som bredden i rådgivningen er det fordelagtigt for ISS at sidde med ved bordet i Dansk Industri. Samtidig er skiftet til DI også en afspejling af, at vi i disse år breder vores servicepalet meget ud, og dermed henter en stigende del af omsætningen uden for det traditionelle rengøringsområde," forklarer Allan Aebischer, adm. direktør i ISS Danmark.

Beslutningen bunder ikke i nogen form for utilfredshed med SBA's virke.

"Det er vigtigt for mig at understrege at vi ikke smækker med døren. Vi har været tilfredse medlemmer af SBA i over 20 år, og har ikke haft en finger at sætte på SBA's håndtering af det arbejdsgivermæssige område. Sagen er, at DI tilbyder en bredere platform til at udvikle ISS," siger Allan Aebischer.

Medlemskabet af Dansk Industri medfører ingen ændringer i overenskom-sten for de mere end 13.000 medarbejdere i ISS Danmark. Det er således hensigten blot at overføre de eksisterende aftaler til DI-regi.

ISS Danmark indtræder formelt i DI 1. juli 2005.

ISS koncernen, der har datterselskaber i 40 lande, bliver medlem af DI fra 1. januar 2005 - for bl.a. at drage nytte at DI's internationale aktiviteter.

For yderligere information kontakt:

Allan Aebischer, Adm. direktør, ISS Danmark, tlf. 38173274 el. 23606705

Lars Søndergaard, Divisionsdirektør, ISS Danmark (tidl. best.formand i SBA), tlf. 38173248 el. 40144248