"Fritz Hansens vision er at blive det foretrukne og mest succesfulde brand indenfor eksklusive design møbler.
Ledelse og drift af Facility Management området er ikke en kerneaktivitet i denne strategi, og det var derfor naturligt for os at outsource funktionen.
Vi ønskede at finde én samarbejdspartner, som kunne håndtere alle opgaver indenfor Facility Management med høj kvalitet og effektivitet.
Samtidig var det et krav, at samarbejdspartneren kunne tilføre viden, udvikling og ny muligheder til Facility Management funktionen. Fritz Hansen synes på den baggrund at det var naturligt at undersøge samarbejdsmulighederne med ISS.
Fritz Hansen har været meget tilfreds med ISS's håndtering af transformationsprocessen fra intern vedligeholdelse til outsourcet Facility Management. Dedikerede medarbejdere hos ISS har gennem hele processen taget ejerskab på opgaven og i samarbejde med Fritz Hansens medarbejdere fundet de optimale løsninger.
Vi ser frem til det fremtidige arbejde, hvor en professionel drift og nye muligheder indenfor Facility Management vil give medarbejderne i Fritz Hansen mere overskud og tid til at fokusere på det vigtige for vores succes."
Thomas Touborg, Executive Vice President, Fritz Hansen